fredag den 14. december 2012

Stribet yndlingstæppe

Et-stort-tæppe-i-et-stort-t

Hvor har jeg glædet mig til at vise jer dette mit yndlingstæppe.

På sommerferieturen sydpå havde jeg to strikkeprojekter med. Det ene var lacetæppet, som jeg strikkede på, når vi lå stille, og så dette tæppe, som jeg strikkede på, når vi kørte. Kørsel og strikning var lige-ud-ad-landevejen, så det passede fint sammen.

Striber tæt på

Der var lige tilpas variation i det, når der skulle vælges ny farve samtidig med, at det var nemt at gå til uden for store krav til min krøllede hjerne. Jeg skulle jo også følge med i skilte og trafik.
Det er strikket af farveskiftende strømpegarn – strikket i striber.

Kanter-for-sig

Kanterne er retstrikkede og syet på til sidst og efter at tæppet er vasket og blokket, for at sikre, at der ikke opstår de “bølger”, der nemt kommer, når man strikker retstrikkede kanter direkte på glatstrik.

Et-pænt-hjørne

Kanten er syet på ca 1 cm indenfor kanten af selve tæppet. Man kunne tro, at det ville medføre en tyk kant på det sted, men det er der slet ikke.

Kantpåsyning-bagpå

Tæppet er inspireret af en stola fra Kaffe Fassett og Brandon Mably’s fælles bog “Knitting with the Color Guys

the-color-guys

Lad os kalde tæppet en hyldest til Kaffe, som blev 75 år sidste fredag!

For-stort-til-dobbeltsengen

Det var svært at blokke, for selv uden kanter var det for stort til dobbeltsovesofaen i Slyngelstuen. Jeg måtte have armlæn og sider i brug Smiley

Mit-strikkehjørne

Her sidder jeg ofte i hjørnet og strikker med tæppet over mig. Tæppet er fjerlet at sidde med, og det varmer godt uden at blive for varmt. Det er faktisk enormt behageligt at “have på”.
Ryghynderne stammer fra en gammel sofa, som er skrottet. De er ombetrukket fra mørkeblåt til rød i en farve, der passer til både tæpper og puder.
Voila!

FAKTABOKS
Model:
Multistribet sengetæppe
Designer:
 En blanding af mit eget og Kaffe Fassets/Brandon Mably’s stola fra bogen “Knitting with the color guys”
Garn: Regia, Design Line, Kaffe Fasset Random Stripe og Hand-dye Effect
Pinde: 3 (2½ til kanten)
Størrelse: 240 cm x 150 cm inkl kant og efter vask og blokning.
Garnforbrug: 1250 g
Fra lager: Delvist
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Det er jo lige ud ad landevejen, glatstrik og retstrik. Klog af skade fra det stribede puttetæppe til Storm har jeg sørget for, at der skiftes garn skiftevis i højre og venstre side og garnenderne er strikket med på de første masker på pinden. Det er ren dovenskab eller Kaffe Fassett-stil. Hvis jeg gad gøre det ordentligt, havde jeg strikkehæftet på vrangsiden. Det er pænere.
Kanten er syet på lige inden for kanten på det glatstrikkede.
Tilfredshed: Jeg er bare SÅ glad for det tæppe. Jeg elsker det, og bliver glad hver gang, jeg ser på det.

Ann

30 kommentarer:

Lykke Thomsen sagde ...

Hvor er det et smukt tæppe.

Madam Munch sagde ...

Sikke dog et enormt strikkearbejde! hvad vejer det egentligt? og det er så smukt, især kanten, der rammer det hele ind. Godt tænkt at du først syede den på efter blocking.
Du har virkelig fået strikket meget i den tid, vi ikke har hørt fra dig.

Unknown sagde ...

Wonderful knit !

Anonym sagde ...

AAAANNN for satan! Det er fantastisk! strikket af meget meget smukt strømpegarn - ge-ni-alt!

Selv Jacob er overvældet. Han synes det er super smukt.

Tør man håbe på endnu et UFO-tæppe (apropos Kaffe Fassets fødselsdag) :)

Kæmpe kram

Dorthe sagde ...

hold da op hvor det er flot, smukt lækkert og fantastisk!!!
dyb respekt for et stort arbejde.

Marianne sagde ...

Respekt ! Det var da et enormt stykke strik- hvordan kan man strikke det i et stykke - en mega lang rundpind eller??

Det er så flot - får helt lyst til at abe efter :)

annelises kreativiteter sagde ...

Hold op hvor er det flot og dejligt at høre fra dig igen og skønt med din beskrivelse af forløbet af det store arbejde.

Ann sagde ...

@Mette: Ja, jeg har tænkt mig at gøre Kaffe Fassett-tæppet færdigt ............... snart ;-)

@Marianne: Ja, det er strikket med rundpind. Mon ikke jeg brugte en på 120 cm ... det tror jeg, det var. De fås jo op til 150 cm. Ab du bare efter. Jeg er selv igang med at få bugt med min store mængde strømpegarn.

@Bodil: Det vejer 1250g (som jeg har skrevet i faktaboksen ;-))
1 pose sukker! Det er ikke tungt - overhovedet ikke.

Lydert sagde ...

Imponerende, sikke et arbejde, men hvor er det blevet flot

Kludemutter sagde ...

Hatten af for dig ')
Det ser skønt ud og super fint med den kant der rammer det hele ind.

Yt.

Lisbeths Verden sagde ...

Jøsses, det var flott :)
Hilsen Beth

Lis sagde ...

Det er bare så smukt Ann,
Når du skriver at du har strikket med farveskiftegarn, har du så strikket et ngl op af gangen eller skiftet undervejs ? Det er lidt uklart for mig. Det er så smukt, og de kanter er bare lige topping ovenpå, så det bliver perfekt.

Kh. Lis

Ann sagde ...

@Lis: jeg har strikket striber med to forskellige nøgler farveskiftegarn. Jeg har så skiftet den ene farve ud for hver 5 striber, så det er både forskellige farver farveskiftegarn og striber. Der er brugt ialt 9 forskellige farver.

dqpage sagde ...

Hvor er det tæppe dog fantastisk smukt !
Sikken farvesammensætning ! perfekt afstemt.
og en fin hyldest til Kaffe :o)
hilsen Mona

Camilla sagde ...

Hvor er det FEEEEEDT!!!

Bettina sagde ...

Wauv for fanden, et lækkert tæppe - super super flot :-)

K. Gammelby sagde ...

Hold da helt ferie for et flot tæppe!!!!!! Hatten af for dig :-D
Sikke et arbejde, med resultatet er da også bare helt fantastisk!!!!!!!!
Kh Karen

Benedicte sagde ...

Smukt, smukt tæppe og når det så også er let og luftigt - ahhh. Du er et af de få mennesker jeg kender, der springer over 'hvor gærdet er højest'; altid så omhyggelig og grundig når du går i gang :-)

Dorte sagde ...

Jeg forstår godt, at du er glad for tæppet - det er da superflot !

Nogle gange er enkle mønstre ret imponerende i deres endelige udtryk.

Flot flot

Hanne sagde ...

Flotte ting du laver, glæder mig til at følge din blog

Gitte sagde ...

Det er bare så flot og lækkert! Jeg er fuld af beundring over dine skønne frembringelser.

violykke sagde ...

Hold da op det er super flot, hvor mange masker slog du op ?

Ann sagde ...

@Lykke: Jeg slog 300 masker op til tæppet og 35 til kanten.

Gitte sagde ...

Der ramte min næse så lige støvet-Hvor er det bare så flot og gennemført det tæppe

Siri @ Strikk og tøys sagde ...

Aldeles nydelig! Fantastiske farger og så vakkert laget.

Emmy sagde ...

Superflot tæppe, i en skøn farvesammensætning. - Men sikke et arbejde med alle de ender, der skal hæftes/strikkes med:-)

Unknown sagde ...

Hvad betyder det at "blokke"et tæppe( jeg har en ide, om hvad det er, men fortæl alligevel), og hvordan gør du? Skal tæppet vaskes inden, og hvad gør man, når det efterfølgende skal vaskes? Er kanten syet på i hånden eller på maskine?

Ann sagde ...

Hej "Ukendte".
Når man blokker strik, gør man det vådt, lægger det i facon og sætter knappenåle i kanterne, så det tørrer i den rigtige facon. Det bruges mest ved sjaler, men jeg gjorde det også for dette tæppe. Jeg dypper det i lunkent vand med en lille smule god hårshampo, trykker det meste vand ud af det og lægger det ud på et sengetæppe eller på skumgummifliser (fås specielt til blokning. De sættes sammen som puslebrikker). Nogen bruger store flamingoplader eller et rent gulvtæppe. Så lægger jeg det i pæn facon og sætter jeg knappenåle i kanten hele vejen rundt. Når det er tørt, bevarer det faconen. Når det skal vaskes (hvilket kun er sjældent, hvis det er uld), skal blokningen gentages.
Kanten er syet på på dette tæppe.
Hilsen Ann

Unknown sagde ...

Jeg har ikke login her, men hedder Karina :-)
Jeg må igang med sådant et tæppe. Jeg kan se, du har anvendt forskelligt garn. Er det alt sammen strømpegarn? Er det både ensfarvet og flerfarvet/meleret garn, du har anvendt?

Ann sagde ...

Hej Karina,
Ja, det hele er strømpegarn, dels ensfarvet og selvstribende.
Det er Regia
Se faktaboksen sidst i mit indlæg.